137 [2022:4]
Kafkas ben
ARK-redaktionen (nå ja, nogle af os måske mere end andre!) elsker Franz Kafka og bliver aldrig trætte af at dykke ned i den gamle mesters fortællinger, der står friskere end nogensinde her omkring hundrede år efter de blev skrevet af en ung mand i mellemkrigsårenes Prag.
Kafkas navn er ofte blevet misbrugt som betegnelse for umenneskeligt bureaukrati, fordi hans fortællinger – ikke med urette – kan læses som eksistentielle meditationer over det altid på forhånd umulige møde med Loven, men de er også meget andet. De er fx meget, meget morsomme og gennemstrømmes af samme groteske humor som samtidens stumfilm, hvor kroppenes stumme gestik skulle formidle både filmenes handlingsforløb og stemning, og hvor det konkrete og det metaforiske derfor glider sammen og aldrig kan adskilles. Kafka er måske, mere end nogen anden, litteraturens Buster Keaton.
Kafkas stedfortræder i fortællingerne er ofte et anonymt ’K’, et bogstav der som rent billede står på vaklende ben, det ene stift strakt og det andet vakkelvornt (og måske endda prætentiøst) udskridende.
I dette nummer af ARK har vi forfulgt dette tema og genlæst Kafkas forfatterskab med BEN som læsevejledning. Kafkas forfatterskab rummer en overflod af ben i alle afskygninger, og han holdt også af at tegne dem i sine henkastede, men fint indfangede skitser af de kroppe, der som bogstaver i byens uafsluttede sætning flød forbi ham.
Her har vi samlet et udvalg af begge dele. ARK er denne gang trykt på riso-printer hos KBJprinting i Svendborg.
