118 [2018:1]
Dette nummer af ARK udsendes med 23 års forsinkelse. Da redaktionen i 1995 lærte kunstneren Pia Arke (1958-2007) at kende, sendte hun os seks fotografier, hvoraf nogle var fra en studierejse til USA, hvor Pia ledte efter materiale om sin arktiske baggrund i Peary-arkivet i New York City’s Explorers Club. Vi overvejede længe sammen med Pia, hvordan vi bedst kunne reproducere billederne og yde dem retfærdighed i ARK, og mens vi diskuterede dette æstetiske spørgsmål, indviede Pia os levende i den etniske problemstilling, som optog hende så lidenskabeligt både kunstnerisk, teoretisk og person- ligt. Derfor endte vi med at udgive Pia Arkes pionerværk, bogen Etnoæstetik, i stedet for billederne. 23 år senere genfandt vi dem i en papkasse i Nordjylland, samtidig med at der fra mange sider er fornyet interesse for Pia Arkes kunstneriske og litterære værk.
Læserservice: Etnoæstetik er nu genudgivet i en opdateret version. 32 siders præcis skrift om det æstetiske felt, som hverken befinder sig i det nationale centrum eller i det kulturgeografiske randområde. Et af de seks bille- der i dette nummer af ARK pryder forsiden: et fotografisk selvportræt af den rygvendte kunstner på et ensomt hotelværelse i New York. Den lille bog, der efterhånden har opnået en slags klassikkerstatus, er suppleret med et efterord af forfatteren Maja Lee Langvad, der skriver om Arkes nøglebegreb det tredje sted. Hvis du ikke allerede har Etnoæstetik, kan du købe bogen i ARKs nye platform for bogudgivelser: arkhest.dk
