135 [2022:2]
We’ll meet again…
Værket We’ll meet again… består af 256 forskellige elementer.
De fire pile på skiltet har hver fire mulige positioner, hvis de vinkles 45 grader.
Antallet af unikke kombinationsmuligheder er derfor 4x4x4x4=256.
Denne matematik bestemmer ARKs oplag denne gang, fordi det skilt, hver abonnent modtager, kun findes i dette ene eksemplar. Hvert enkelt eksemplar af dette nummer af tidsskriftet er derfor forskelligt fra alle de øvrige 255 eksemplarer.
Selv hvis det Meeting Point-skilt, som er udgangspunktet for værket, og som man kender fra lufthavne, store banegårde osv., udelades, har værket stadig 256 elementer, det sidste er blot fraværende.
Man kunne måske forestille sig, at alle indehavere at dette nummer af ARK mødtes for at samle værket. Man kunne måske endda forestille sig, at hver indehaver af bladet benyttede sit individuelle skilt som retningsanvisning til at finde de andre. Men det sidste er måske ikke en god fremgangsmåde…
Den første version af værket lavede jeg i 2019 sammen med min ven Anders Møller. Denne version bestod af lysskilte. Det var ikke muligt at få lysskilte til at passe ned i ARK-mappen. Men det var muligt at trykke på refleksfolie, så skiltene sender lys tilbage, så det er muligt (ikke) at finde hinanden i mørke.
Anders Bonnesen, september 2022