68 [2005:3]
Jean-Antoine Watteau, Peter Brix Søndergaard
Rokokoreklame

Under titlen ”Rokoko Reklame” har kunsthistoriker Peter Brix Søndergaard skrevet et essay om den franske 1700-talsmaler Watteau og hans store maleri, der i dag bærer det titlen “Gersaints Skilt”.

Watteau malede oprindeligt billedet som et buet udendørs reklameskilt til en kunsthandel, der lå på Notre-Dame-broen i Paris. Bare 14 dage senere blev det pillet ned, solgt og skåret op, sat sammen igen og forvandlet til et traditionelt rektangulært billede i guldramme. 20 år efter blev billedet indlemmet i Frederik den Store af Preussens kunstsamling og ophængt på Schloss Charlottenburg i Berlin. Der hænger det den dag i dag.

Peter Brix Søndergaard udforsker dette mærkelige billede ud fra kodeordene: Kommers, kurtiseren, kabinetsbilleder, kosmetik og køter!

Gengivelsen i ARK er skabt på baggrund af en original optagelse og går helt tæt på udsnit af billedet, der afslører overraskende detaljer.(Se også ark 6.)