94 [2012:1]
6 tæpper og 6 fotos. Dette nummer af ark består dels af seks tæpper, tegnet af Sara Willemoes Thomsen som led i et igangværende bogprojekt. Tæpperne hænger – måske – på væggen i et fortalt, fiktivt rum i fortællingen og er således ikke illustrationer til den kommende bog, men støtteredskaber i en kunstnerisk fiktionsproces. De sort-hvide billeder på de modstående sider er fundet på nettet ved hjælp af særlige Googles billedsøgningsfunktion, hvor søgemaskinen bliver fodret med et billede. Nummeret er således også et portræt af en af verdens mest avancerede algoritmer anno 2012. Der er derfor en vis formel lighed mellem de geometriske tæppemønstre og disse gråtonede billeder fra den visuelle kulturs overskudslager. Men lighed og identitet er som bekendt ikke helt det samme… Spørgsmålet om hvordan man oplever billeder, når man i fysisk forstand er blind, vedbliver at have redaktionens store interesse. Et meget sært nummer på pænt, tyndt papir