127 [2020:2]
To ukendte tekster af Asger Jorn
I dette nummer af ARK præsenterer redaktionen to hidtil ukendte tekster af Asger Jorn, som vi opdagede i 2015 under vores studier i arkivet på Museum Jorn i Silkeborg. Dengang udgav vi i samarbejde med museet fire numre af ARK under titlen jornARKivet. De to tekster har huseret i redaktionens kollektive bevidsthed lige siden og udgives hermed for første gang i en transskriberet og let moderniseret form, tilpasset nutidig retstavning og tegnsætning. Teksterne omgives af et syndigt papirrod, som helt er redaktionens ansvar. Se det som en dokumentation af den redaktionelle proces og som en hyldest til de skatte, der nogle gange dukker op i arkivets uordnede bunker af papir.
Teksterne er sære og forunderligt humoristiske. I den første, Atomrulleskøjterne, skitserer Jorn et fremtidigt bymiljø baseret på udbredelsen af denne ‘revolutionerende’ teknologi, der løser alle trafikale problemer og vil omforme de byer, vi bor i. Den anden tekst, Omkring restaureringen af Hesten på Kgs. Nytorv, fremmaner et absurd billede af en vendbar rytterstatue, der benyttes som lager for konserverede æg.
Teksterne er tydeligvis skrevet samtidigt, og formodentlig ud i én køre (det fremgår af papiret og håndskriften), men hvornår? Restaureringen af rytterstatuen på Kgs. Nytorv blev påbegyndt i 1938-39, hvor der faktisk fandt en folkeindsamling sted. Det var billedhuggeren Einar Utzon-Franck, der stod for rekonstruktionen af den gamle skulptur, der i 1680’erne var blevet støbt i bly, fordi bronzen skulle bruges til kanoner i krigen mod svenskerne. Derfor var hesten i 1930’erne bogstaveligt talt ved at synke sammen under sin egen vægt. Men på grund af 2. Verdenskrig gik projektet i stå og blev først realiseret i 1946, hvor den nye rytterstatue blev indviet. Samme år fandt de første atomprøvesprængninger sted på Bikini-atollen i Stillehavet og gav startskuddet til en populærkulturel atomfascination, som den sprængfarlige og brandvarme bikinimode var et af de første eksempler på.
Så alt tyder på, at teksterne er skrevet på et tidspunkt mellem 1939 og 1946. Det er samtidig med at Jorn er involveret i udgivelsen af det berømte kunsttidsskrift Helhesten (1940-44). Er den vanvittige helvedesmaskine, der drejer rundt og udruger æg, i virkeligheden en helhest? Er det her, Jorn første gang formulerer omvendingen (détournement) som kunstnerisk strategi? Er det i virkeligheden med Atomrulleskøjterne, han indleder den senere så intense dialog med Bohrs atomteori og ‘Københavnerskolen’? Alle disse spørgsmål lader vi blafre ubesvaret blandt papirdyngerne.
ARK 127 [2020:2] er udgivet med venlig tilladelse fra Museum Jorn, Silkeborg. Tak til Birthe og Ole Bertelsen for hjælp til transskription af originalmanuskriptet.